SUP

Stand up paddle

Nyd søen helt tæt på

SUP er den hurtigst voksende vandsport på verdensplan, og Knudsø er et fantastisk sted at komme i gang. 
Søen byder ofte på stille vand og rolig vind, og du kan ikke drive til "havs". 

Hvad kræver det?
SUP er nemt og hurtigt at komme i gang med. Det eneste det kræver er rolig vind og gåpåmod. Det er en sport, hvor alle aldersgrupper kan være med, og du bestemmer selv intensiteten. 

  • Du skal kunne svømme 200 m. 
  • Du skal kunne bære SUP-board og paddle til og fra trailer til vand.
  • Du skal være fyldt 6 år - ellers skal du sidde på dine forældres SUP.
  • Være interesseret i at hjælpe til med at sørge for at udstyr og klubhus holder sig pænt. Vi er en forening, hvor vi løfter i fællesskab. Både i den daglige gang, men også når vi holder arbejdsdage, hvor vi i fællesskab sørger for at komme i mål med større projekter. Det kan være oprydning, beskæring af planter, reparation af broer og lignende. 
Hvad får du?
  • Med et medlemsskab får du adgang til vores trailer med forskellige SUP-boards og paddler. Vi har både våddragter, svømmeveste og sko, som du kan vælge at bruge efter behov. 
  • Når du har meldt dig ind, bliver du inviteret til et intro-kursus. Her bliver du introduceret til sporten og lærer at paddle korrekt og bliver undervist i sikkerhed. Du får også en grundig introduktion til Ry Sejlklub - både hvordan kulturen er i klubben og hvordan klubhus og udstyr håndteres korrekt. 
  • Adgang til klubbens andet udstyr som for eksempel kano, kajak (kræver kajakbevis) og lignende. 
  • Et hyggeligt fællesskab med frihed under ansvar. 
Share by: