Sejlbåde

Sejlads og både

Vil du have plads i vores hyggelige havn?

Vi holder til ved Knudsø, hvor vi råder over den hyggeligste havn. Er du et aktivt medlem af Ry Sejlklub, har du mulighed for at have en båd liggende i havnen. Bådepladsen er under forudsætning af, at din båd er forsynet med mast og rig. 
Kravet om at føre mast og rig, bunder i den aftale, som Ry Sejlklub har med Skanderborg Kommune. Læs mere i vores havneregulativ her. 

Vi afholder fællessejlads for kølbåde hver onsdag indtil bådene tages op af havnen. Der er ikke et fast tidspunkt. Mange kommer både eftermiddag og aften. 

Hvad kræver det?
  • Ønsker du at have en båd liggende, skal du tage kontakt til vores havnefoged. Du finder hans kontaktoplysninger her.
  • Du registrerer din både hos Gudenåkomiteens bådregister. Dette er lovpligtigt og 100 % dit eget ansvar.
  • Du skal melde dig ind i Ry Sejlklub via vores hjemmeside. Herefter opkræver vi for kontingent og havneplads.
  • Du får tildelt en bådplads af havnefogeden. Det er kun ham, der kan tildele pladser, og det er ikke tilladt at fortøjre din båd andre steder, medmindre det er aftalt på forhånd. 
  • Din båd skal være forsynet med registreringsnummer.  
  • At du så vidt muligt deltager, når din båd skal tages op i efteråret og sættes i havn i foråret. 
Hvad får du?
  • Udover din bådplads, får du selvfølgelig adgang til vores hyggelige klubhus.
  • Mulighed for at deltage i fælles kølbådssejllads hver onsdag. 
  • Mulighed for at bruge klubbens andre faciliteter som SUPs, kano og lignende. 
Share by: