Familiemedlemskab

Man skal kun benytte sig af Familie Medlemskab, hvis Familen derved får et billigere medlemskab. Man kan og har altid kunnet tage sin familie med ud at sejle uden at alle i familien, skal være medlemmer af klubben. Der er således ikke noget krav om at hele familien skal være medlem af klubben, blot fordi et familiemedlem ejer en båd, og lej-lig-heds-vis tager familien med ud, for sammen at slubre en kop kaffe, eller tre.

Familiemedlemskab er tænkt som en måde at gøre det billigere for de familier, hvor en eller flere af de voksne er medlem evnt. som sejlere. – Det kunne også være en vinterbader, hvor et eller flere børn gerne vil sejle jolle eller på anden vis deltage i klubbens aktiviteter. – Kanoroere hvor hele familien er aktive og ror sammen vil med fordel kunne være indmeldt som familie.

En sådan familie vil uden Familie Medlemskab få en uforholdsmæssig stor udgift.

Hvis din mand eller kone ofte sejler med, men på den anden side, langt fra altid, ser klubben gerne at vedkommende er meldt ind som støttemedlem, som vi kalder Sejlklubbens Venner, det koster 110,- kr. Hvis I da ikke har tegnet et familiemedlemskab.

Et Familie Medlemskab koster 1870 kr. alt inklusive, dvs. medlemskab for hele familien, og omfatter:

årligt gebyr for båd på land, kr. 330,- hvis man har en, årligt gebyr for båd i havn, kr. 1100,- hvis man har en, mulighed for jollesejlads for børn, vinterbadning, kajak- og kanoroning, – alt er medregnet –


Spørgsmål: Jeg står som ejer af en kølbåd som jeg sejler i sammen med to venner. Hvordan skal vi være meldt ind?

Svar: Hvis det er fordelagtigt for dig, dvs. hvis du f.eks. har to børn der altid sejler med, eller som vil sejle optimistjolle, så vil et Familie Medlemskab være oplagt. Hvis du derimod kun selv sejler, sammen med dine venner, så skal I som minimum alle hver for sig, betale et almindeligt kontingent.

Bemærk at selv om du betaler Familie Medlemskab, så skal dine to venner alligevel betale medlemskab for sig selv, da de jo ikke er i din familie. Hvis dine venner har børn der vil sejle jolle, så kan de måske også drage fordel af at oprette et Familie Medlemskab for sig selv, men det vil være op til dem selv at afgøre. Det påhviler det enkelte medlem selv at vælge sig det rette medlemskab.

Hvad forstår Ry Sejlklub ved en familie “Familie,” forstår vi på traditionel vis som en enhed, hvor en eller to voksne deler adresse med et eller flere børn. Bofællesskab, kollektiver og lignende, mellem i øvrigt ikke familiært forbundne voksne, opfylder således ikke betingelserne for Familie Medlemskab. Familie Medlemskab omfatter børn der ligeledes bor på samme adresse, også over 18 år. Dog ikke, hvis disse børn selv har stiftet familie på samme adresse. Delebørn som ikke deler adresse med et voksent medlem, kan der dispenseres for, men vi beder dig rette henvendelse til bestyrelsen, i din indmeldelses-mail.